Oldemors |
... Oldemors Køkken ! - hvad og hvordan ? |
Der er en god del fornuft i at kigge på køkkenet på oldemors tid, for at få et indblik i de råvarer, materialer og metoder, der dengang blev anvendt. Der fandtes også dengang et hav af redskaber, men ligesom det også er tilfældet i dag, var det også dengang måden at anvende redskaberne og råvarerne på, der var afgørende for den samlede oplevelse af et måltid. Tilberedningstiden var dengang - alt andet lige - betydligt længere end i dag. Råvarerne var generelt grovere og mindre bearbejdet end i dag, ikke mindst de industrielt producerede, da vi omkring år 1900 fortsat befandt os i levnedsmiddelindustriens ungdom. Der var ingen emhætte til at fjerne hverken lugte eller dufte, og oplevelsen af et måltid - formidlet af dets dufte - strakte sig dermed helt fra den indledende tilberedelses begyndelse og indtil maden blev båret ind på bordet til de forventningsfyldte omkringsiddende. Antallet af medvirkende - inklusive køkkenskrivere - var selvsagt også større, og ved større sammenkomster deltog var det ikke umormalt at en del af kvinderne deltog på den ene eller den anden måde, med mindre det var et mere velstående hjem i den lille - men hastigt voksende - bedre middelklasse, hvor det var helt unormalt ikke at have "en pige i huset!". Tænk også på disse forhold, når du anvender opskrifterne, prøv dig frem med forskellige råvarer og metoder, eksperimenter med naturen og historiens ressourcer, og føl dig velkommen til at sende mig kommentarer med ros og ris, forslag til forbedringer, m.m. Velbekomme!
|
© engelund.dk, 2009
ros, ris og kommentarer er velkommen!
tryk her for at sende en mail!